I mere end et århundrede har KKL Danmark (Keren Kayemeth LeIsrael) været en del af en global indsats for at sikre liv, vækst og fremtid i Israel gennem grønne og bæredygtige projekter.
Vi planter og plejer træer, udvikler miljøvenlige metoder til beplantning og arbejder for at sikre vand til mennesker, landbrug og natur i et af verdens tørreste områder. Vores projekter skaber liv, beskytter miljøet og giver håb – fra trærødderne i jorden til det vand, der holder dem i live.
Men bæredygtighed handler ikke kun om naturen. Den handler også om mennesker.
Ligesom vi plejer jorden, skal vi pleje de fællesskaber og værdier, der binder os sammen. Når vi taler om bæredygtighed i KKL, taler vi derfor både om miljømæssig og humanitær bæredygtighed – om at skabe balance, tryghed og kontinuitet, så de ressourcer og det engagement, mennesker investerer, kan vokse og leve videre.
For os hænger naturens og menneskets livskraft uløseligt sammen. Et samfund, der tager vare på sine mennesker, kan tage vare på sin natur – og omvendt.
For at sikre, at denne indsats kan fortsætte mange år frem, har KKL Danmark at fusioneret med Keren Hayesod Danmark (KHD).
Fusionen er et skridt mod en mere bæredygtig fremtid – både miljømæssigt, organisatorisk og menneskeligt. Den skaber et stærkere fundament, hvor testamenter og donationer fortsat går direkte til projekter i Israel.
Samtidig betyder fusionen, at allerede indgåede testamenter til KKL er sikret. Når KHD overtager ansvaret som velgørende organisation, bevarer testamenterne deres status og boafgiftsfritagelse, så de midler, der er betænkt Israel, også når frem som ønsket – og ikke går til den danske statskasse, hvis der ikke findes arvinger.
På den måde beskytter fusionen både arven, intentionen og den tillid, som mange gennem årene har vist KKL.
Som medlem af KKL får man nu mulighed for frivilligt at fortsætte sit medlemskab gennem KHD. Det giver den enkelte frihed til selv at vælge, hvordan man ønsker at støtte fremover – men også mulighed for at forblive en del af et stærkt fællesskab, der arbejder for de samme værdier.
Et medlemskab i KHD giver adgang til de samme skattefradrag som hidtil samt mulighed for at engagere sig i en større, aktiv humanitær organisation med lokalt kontor, engageret bestyrelse og et bredt netværk.
KKL og KHD står ikke som konkurrenter, men som partnere i en fælles mission: at fremme liv, håb og bæredygtig udvikling i Israel – både for natur og mennesker.
Gennem KHD bliver det desuden muligt fortsat at testamentere midler uden boafgift, støtte projekter i Israel og at markere livets mærkedage med symbolsk støtte og lykønskningsbreve – små handlinger med stor betydning, der styrker den menneskelige forbindelse og fælles ansvarsfølelse.
Sammen for liv, vækst og fremtid
Med fusionen forener vi kræfterne for at sikre, at visionen om et grønnere, mere retfærdigt og bæredygtigt Israel kan leve videre – støttet af et stærkt og menneskeligt fællesskab i Danmark.
Vi skaber tryghed for vores medlemmer, kontinuitet for vores testamentører og fornyet styrke til de projekter, der gør en forskel – træ for træ, dråbe for dråbe, menneske for menneske.
KKL Danmark & Keren Hayesod Danmark – sammen for livets fremtid.
KKL-JNF Danmark – Det Jødiske Nationalfond
Tidligere CVR nummer 78415118
Telefon
+45 33 93 24 66

